Savannehjernens indflydelse – invester psykologi
Invester psykologi – Savannehjernens indflydelse et aktietips til dig.
I Sydinvest Horisont sætte Sydbank fokus på emnet invester psykologi. Det er også et emne vi hos Aktieakademi.dk ønsker at sætte fokus på og give dig aktietips om.
Se vores kurser i efteråret omkring invester psykologi 1 her.
Du kan læse hele artiklen fra Sydinvest Horisont fra Maj 2018 her:
Når Trump tweeter, aktiemarkederne går i rødt, og rygterne om en ny boble begynder at dukke op i avisernes finanssektioner, får det mange investorer til at overveje, om de skal sælge ud af deres beholdning. Men det kan godt betale sig at modstå impulserne fra vores savannehjerne, i hvert fald ifølge Jan Bartholdy, lektor på Aarhus Universitet.
Den menneskelige hjerne er forunderlig. Den sørger for at udføre livsvigtige funktioner og styrer vores handlinger, som er baseret på både fornuft og følelser. Mange af de funktioner, hjernen benytter sig af i dag, er blevet udviklet for mange tusinde år siden, og vi gør stadig brug af urgamle adfærdsmønstre i vores moderne og mere beskyttede hverdag. Det er vores savannehjerne, der kommer i spil, forklarer Jan Bartholdy, der er lektor i finansiering på Aarhus Universitet, hvor han forsker i Corporate Finance.
”Vores hjerne er egentlig udviklet til dengang, vi boede på savannen, deraf begrebet savannehjernen. I den forreste del af hjernen behandler og gennemtænker vi informationer rationelt. Det er her, du beregner konsekvenserne af en handling, inden du foretager dig den. I den bagerste del af hjernen har vi reflekserne. Når du bruger den del af hjernen, reagerer du, før du når at gennemtænke konsekvenserne af dine handlinger,” forklarer Jan Bartholdy.
Reflekserne tager over
Ifølge Jan Bartholdy har savannehjernen stor betydning for vores hverdag og den måde, vi reagerer på, også den dag i dag. ”Det moderne menneske har en masse reflekser, som måske ikke er så brugbare i det samfund, som vi lever i nu. Hvis du ser en løve, så begynder du at løbe, før du overhovedet når at opfatte, at det er en løve, du har set. Det er det samme, der sker, når du kører bil. Når du er i en situation, du genkender, som fx når du sidder bag rattet, så reagerer du oftest pr. refleks på vejen.” Reflekser er i det henseende fine, når man er i en situation, man har set før, men når vi kommer ud for noget nyt, er savannehjernen ikke altid en fordel, understreger Jan Bartholdy. ”Når du kommer ud for en ny situation, så genbruger du oftest dine reflekser fra en situation, du kender. Eller sagt med andre ord, du tager nogle refleksbeslutninger, som måske ikke er så optimale.”
“Reflekser er i det henseende fine, når man er i en situation, man har set før, men når vi kommer ud for noget nyt, er savannehjernen ikke altid en fordel, understreger Jan Bartholdy.”
Vores forfædre på savannen var nødt til at beskytte sig mod vilde dyr og uventede farer for at overleve, og dermed blev grundstenene til savannehjernen lagt.
Det er det samme reaktionsmønster, man ser på de finansielle markeder, når der sker noget nyt eller uventet, påpeger Jan Bartholdy. ”Det skete, da jernbaneindustrien kom, da elektronikindustrien var på vej, og da IT-industrien bragede igennem. Markederne boomer, priserne ryger op, og på et tidspunkt brister boblen. Så skynder de fleste investorer sig at sælge ud af deres aktier, de går i panik simpelthen, inden der er nogle, der når at gennemtænke konsekvenserne af deres handlinger.” Men kursfald behøver ikke være lig med katastrofekurs, i hvert fald ikke ifølge Jan Bartholdy, der mener, at det godt kan betale sig at slå koldt vand i blodet.
Gør ligesom kvinderne
Der er forskel på, hvordan mænd og kvinder investerer. Og det kan vi alle lære noget af, mener Jan Bartholdy. Generelt set, er kvinder mere risikoaverse end mænd. Det vil sige, at de tager mindre risiko, når de investerer, forklarer lektoren, og det er en taktik, der godt kan være værd at følge. ”Der findes et studie, hvor man har fået lov til at analysere al handel i et vekselererfirma i USA. Resultaterne fra dette studie viser, at kvinderne i firmaet havde et højere afkast end mændene. Det var de ugifte mænd, der klarede det allerværst i analysen.” Grunden til, at kvindernes afkast var højere, er egentlig simpel, for de holdt sig i ro, mens mændene handlede meget, meget mere.
Selvom det strider mod vores natur, kan det være hensigtsmæssigt at trodse vores instinkter og agere rationelt, når vi investerer.
”Hver gang du handler en aktie, så ryger der altid lidt til transaktionsomkostninger. Hvis du handler for meget, så vil dit afkast ryge ned på grund af udgifter. I det omtalte studie kunne man se, at når kvinderne købte en aktie, fik den lov at ligge, og det er nok den bedste strategi,” forklarer Jan Bartholdy og fortsætter: ”Hvis du er almindelig investor, så køb aktien, smid den i skuffen, og lad være med at læse kurslisterne. Det er min anbefaling. Hvis vi ser tilbage, fx på investeringsåret 1987, så var aktierne på nogenlunde samme niveau både i starten og i slutningen af det år, men hvis du kender lidt til finanshistorien, så ved du, at der skete et aktiekrak det år.” Jan Bartholdys budskab er, at aktierne går op og ned hver dag, og det derfor godt kan betale sig at slå koldt vand i blodet.
Ramt af den sorte svane
Men selvom man følger Jan Bartholdys råd om at trodse reflekserne fra sin savannehjerne og tage det med ro som investor, også når aktiekurserne ryger op og ned, så kan man ikke forblive 100 % rationel, når man investerer. ”Jeg tror aldrig, jeg har mødt en investor, der kan agere rationelt hele tiden. Og spørgsmålet er også, om man overhovedet kan opnå at blive 100 % rationel,” lyder det fra Jan Bartholdy, for ifølge lektoren vil der altid være en fejlmargen. Man kan have den forkerte information eller lave de forkerte beregninger, selv på et rationelt grundlag.
”Der er altid en risiko forbundet med aktiemarkedet. Du kan styre en risiko til en vis grad, fx ved at have flere obligationer, end du har aktier, men usikkerheden vil altid være en parameter. Den kan du ikke kvantificere,” forklarer Jan Bartholdy. Ifølge ham kan man i teorien lave den mest perfekte risiko-optimerede investering for så at blive ramt af det, lektoren kalder den sorte svane. ”I mange, mange år var man overbevist om, at alle svaner var hvide, indtil man pludselig en dag opdagede en sort svaneart i Australien. Historien om den sorte svane er udtryk for, at der altid vil være en usikkerhed. Det, vi ikke kan forestille os. Det, vi ikke er i stand til at vide eller forudse. Som fx flyvemaskinerne, der rammer de to tårne. Som investor skal man lære at leve med den her usikkerhed, for ”shit happens”, som man siger”, afslutter Jan Bartholdy.
“Der er altid en risiko forbundet med aktiemarkedet. Du kan styre en risiko til en vis grad, fx ved at have flere obligationer, end du har aktier, men usikkerheden vil altid være en parameter. Den kan du ikke kvantificere,” forklarer Jan Bartholdy.
Jan Bartholdy er lektor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i finansiering. Jan Bartholdy har en international universitetsbaggrund med rod i Canada og New Zealand, og han beskæftiger sig bl.a. med områder inden for Corporate Finance samt psykologi og finansielle markeder.
Kilde: Artiklen er skrevet til Sydinvest Horisont maj 2018
Kontakt os hvis du ønsker at høre mere om vores kurser i invester psykologi til efteråret.
Du kan kontakt Aktieakademi.dk her
